Ahornvej 50 C, 2970 Hørsholm, Tlf.: 45864206 
 
  Nye forældre
 
Det at starte i børnehave er nye og spændende udfordringer
De fleste børn er allerede vant til at være i vuggestue eller dagpleje, men at starte i børnehave er en ny hverdag, der kræver lidt tilvænningstid for den lille 3-årige. Før var han/hun den store, nu er barnet for en tid en af de yngste og en ny tid skal tage sin begyndelse. Her er god tid og samarbejdet om indkøringen, med til at give den bedste start for barnet og jer forældre.

Besøg Ahornhuset
Inden barnet skal starte i Ahornhuset anbefaler vi, at I sammen med barnet tager på besøg i børnehaven. I får mulighed for at møde de voksne, lege lidt, fornemme stemningen, kigge jer omkring og undersøge faciliteterne. I kan ved samme lejlighed stille spørgsmål og danne jer et indtryk af børnehaven.

 

Billede 1
Indkøring i børnehave - Giv dit barn en rolig start
God indkøring er lig med god tid og vi opfordrer jer til at tage nogle fridage i forbindelse med børnehavestarten. Sammen med stuens personale aftaler I hvordan den bedste indkøring er for jeres barn. De første dage kan barnet være i børnehave bare et par timer sammen med mor eller far. Derefter kan I stille og roligt trappe op i barnets eget tempo, indtil det er klar til den første hele dag alene hos os.

I og jeres barn skal i gang med at vænne jer til børnehavelivet og en ny struktur. I kan få svar på en del af jeres spørgsmål via vores hjemmeside, men vigtigst af alt er den direkte kontakt og kommunikation med os. I er altid velkomne til at stille spørgsmål, kommentere og få en snak om såvel stort som småt.

Billede 2

Sidst opdateret 14. juli 2018