Begrebet skrivedans er udviklet i Holland, men er også anvendt i Sverige og benyttes også i danske daginstitutioner og skoler.
Vi har arbejdet med skrivedans gennem flere år, og det er en fast del af storegruppeforløbet i stedet for musik.
Gennem musik, leg, bevægelse og tegning sker der en indlæring af de bevægelser, som børnene skal bruge, når de i skolen skal arbejde med skriveøvelser og bogstavformer.
Børnene lærer skrivebevægelser, i legende bevægelser, til musik. Her bruges også rim
og remser eller en historie, som passer til øvelserne.
Under hele forløbet har musikken stor betydning, da den inspirerer og hjælper børnene med at udtrykke rytmiske og harmoniske bevægelser.
De får brugt hele kroppen og styrket deres grov- og finmotorik samtidig med , at deres fantasi og kreativitet kommer til udtryk.