I starten af maj har vi en særlig dag, der er forbeholdt børnenes bedsteforældre eller en god voksenven. Vi serverer kaffe, te og frugt og børnene hjælper deres gæster med at plante medbragte sommerblomster i legepladsens krukker og bede. Til frokost er vores køkken-Stine klar, med gryderne fyldt af den berømte tomatsuppe og det slår aldrig fejl, de er tømt inden vi siger farvel til vores gæster. Det er en dejlig dag, der værdsættes af såvel børn som voksne.