Fødselsdagspolitik
Fødselsdagspolitik i Ahornhuset August 2020
I Ahornhuset fejrer vi barnets fødselsdag på stuen, enten i forbindelse med frokosten eller om eftermiddagen i forbindelse med vores eftermiddagsmåltid.
Vi dækker et festligt fødselsdagsbord, synger fødselsdagssang og fødselaren kan servere boller, kage eller andet, dog ikke slikposer.
Vi tager ikke til fødselsdag hjemme hos barnet, men hvis I inviterer i privat regi, udenfor børnehavens åbningstid, beder vi jer om at invitere således:
* Hele stuen eller alle pigerne/ drengene fra stuen eller
* Hele aldersgruppen eller alle pigerne/drengene fra store-/mellem eller woodygruppen.
I er på denne måde med til at sikre, at det enkelte barn også involveres i arrangementer i privat regi, det styrker sammenholdet i børnehaven og giver gruppen gode fællesskaber.